NORDIC HORSE FYLDER 2 ÅR !!
Blog

NORDIC HORSE FYLDER 2 ÅR !!

FØDSELSDAG

Nordic Horse fylder 2 år

- og takket være jer vokser vi fortsat med lynets hast.

Vi indrømmer; det har ikke været nemt at starte dette projekt, og der har selvsagt været mange bump og udfordringer undervejs, men vi er her stadig, og vi lever i bedste velgående og vil aldrig stoppe med at være nysgerrige, lære ny viden og gå imod strømmen når det er nødvendigt, lige meget hvor meget modstand vi møder. Vores vision er at oplyse hesteverdenen om vores egne erfaringer og overbevisninger. At det fortsat lykkedes, uden at gå på kompromis med vore målsætninger, er takket være jer, både jer der giver os kamp til stregen, jer der stiller kritiske spørgsmål, og bestemt også jer der har tiltro og bakker op om vores koncept. Tak allesammen, for den store indsats, der har gjort at Nordic Horse er, hvor vi er i dag !

De første tanker om et nyt hestefoder

Nordic Horse er baseret på én enkelt hest, en frieser ved navn Crook, der er født under varmere himmelstrøg, og som havde ekstremt svært ved at fungere på det foder der var tilgængeligt på det danske marked. Herfra opstod tankerne om det mon var muligt at producere vores eget foder, tilpasset denne hest, der havde svært ved at fungere optimalt. Mange år er gået med at tænke, udvide horisonten, finde den nødvendige viden i samarbejde med fagfolk, og sammensætte et foder, der stod mål med alle vores betingelser. Mange diskussioner og megen vidensdeling er fløjet over diverse middagsborde og en helt ny verden skulle vise sig at åbne sig op. Aspekter af at være selvstændig, lære om hestens naturlige anatomi og fysiologi, lære om forskellige produktionsmetoder og skulle navigere i et forum med reglementer, lovgivning mm skulle vise sig at være problematiske at begå sig i.

Oktober 2016 - den spæde start

Vi viser Nordic Horse frem for de nærmeste hestefolk i oktober 2016. I begyndelsen bestod produktlinjen af få basis produkter som Nordic Unique, Nordic Classic og selvfølgelig Nordic Sortkommen Pellets samt Nordic E-cobs (esparsette), som de første på det danske marked, med et proteinholdigt tilskudsfoder, helt uden stivelse!
Især sidstnævnte blev hurtigt populært blandt hestefolk, og flere foderfirmaer har gang på gang gjort kunsten efter, og har lanceret produkter med netop esparsette.

Interessen for Nordic Horse voksede hurtigt, og meget hurtigere end vi nogensinde kunne have forestillet os. Hurtigt blev det klart, at den lille hobbyvirksomhed skulle udvides, og derfor begyndte vi at udvikle nye produkter, på baggrund af nyeste forskning samt de erfaringer vi allerede havde gjort os. Ved at lytte til vores kunder og interesserede hestefolk, har vi udviklet nye produkter, der hvor behovet opstod, og gør det fortsat. Dette har kun været muligt grundet den opbakning, støtte og ikke mindst tiltro vi har fået fra hesteverdenen.

Vi stopper selvfølgelig ikke med at tillære og få ny viden, og søge erfaringer fra fagfolk med en stor nysgerrighed for alternative råvarer, der kan styrke hestens naturlige ressourcer.

MÅLSÆTNINGER

  1. Sammensætte et hestefoder der er velegnet til den følsomme hest, altså naturligt, nænsomt behandlet, og uden unødvendige fyldstoffer hesten ikke kan bearbejde.
  2. At styrke hestens naturlige kraftfulde ressourcer. Gennem fodring hjælpe hesten tilbage til naturen, med en god modstandskraft overfor livets udfordringer.
  3. Producere foder og tilskud, udelukkende med de bedste råvarer, hvor egenskaberne deraf bevares bedst muligt, og stadig tilbyde dette til hesteverdenen til konkurrencedygtige priser, uden at gå på kompromis med vores tanker og visioner.

Hest&Rytter 2017 - introducering til den store verden

Vi valgte at deltage til Hest&Rytter messen i Herning 2017, for at vise vores efterhånden større samling af produkter til et større publikum, og blev vi taget med storm ? JA !!! Den overvældende interesse var ikke til at tage fejl af. Hesteverdenen var klar til noget nyt, og var klar til at tage imod vores naturlige tilgang til krybbefoder. Både komplet foder og tilskud. Mange nysgerrige var henne og snuse, der blev lavet utallige foderplaner og mange lange interessante dialoger var til stede. Undrende blikke fra konkurrenterne var der bestemt også til stede, men vi var stolte over det vi havde at vise frem, og vi havde allerede nu set hvad vores produkter kunne gøre for hestene og var slet ikke i tvivl om at vi var på helt rette vej - “de kunne bare komme an!”

Derefter gik det stærkt ! interessen voksede eksplosivt, og vi kunne hurtigt se, at det nok ikke længere var en lille hobbyvirksomhed, der hørte til i en garage, bag en markvej i Vorbasse der skulle være gældende.

2 år efter - hvor er vi i dag, og hvor skal vi hen?

Vi startede som en lille hobbyvirksomhed, hvor alle parter havde fuldtidsarbejde ved siden af. Et firma der producerede hestefoder, baseret på deres egen frieser hest, der bare var for kompliceret til det foder der var tilgængeligt på markedet. Nu, 2 år efter, producerer vi ikke kun fra en mølle, men fire.  Vi er nu en virksomhed i vækst, stadig med hovedsæde i Vorbasse, men i lokaler med stort lager, butik og møde/foredrags-lokaler. Der er nu 4 ansatte i firmaet, der alle brænder for samme vision. Vi vil gerne oplyse den danske hesteverden, hvordan vi tænker man naturligt kan fodre alle danske heste, både avls-, brugs- og hobby-heste, med eller uden problemstillinger og udfordringer.

Vi har forhandlere over hele landet, der er nøje udvalgt, til at være med til at markedsføre Nordic Horse, som de respektive forretninger de er, og med de kompetencer de har med sig. Det er selvfølgelig planen, og har hele tiden været det, at vi skal have flere forhandlere i “stalden” og at vi skal udbrede vores foder endnu mere. Uden vores forhandlere ville vi slet ikke være kommet så langt på så kort tid, det er alle folk der brænder for produkterne og ikke mindst for hestene de rådgiver omkring.

Vi er nu flittigt aktive til messer, og holder foredrags om naturligt hestefoder over hele landet. Vi tager gerne ud til staldbesøg og tilrettelægger specifikt fodring og miljø til større og mindre stalde. Samtidig sørger vi for, altid at være parate til at besvare spørgsmål, store eller små, og kreere løsninger der ikke før er på markedet. Med jer og jeres hestes hjælp og inspiration, skaber i grobund for at vi kan udvikle os, og fortsat kan skabe nye produkter, der er aktuelle til landets heste TAK FOR DET!

Vi skal i fremtiden ikke miste vores nysgerrighed og ønske om at lære mere, ligesom vi positivt skal tage imod alt den kritik og modstand vi bliver mødt med, tage det konstruktivt, og hele tiden blive bedre.

Derudover skal vi fortsat udvikle og optimere vores produkter, tilpasse dem til den aktuelle situation (eventuelt tilpasse produkterne til den aktuelle grovfoder situation) og vi skal blive ved med at oplyse om hvorfor vi gør som vi gør, og blive ved med at formidle om naturlige heste og naturligt hestefoder, og hvordan vi kombinerer det med de heste vi har i stalden.

AKTIVITETER

fremtidens store tanker

Vi kommer til at se tilbage på processerne for de sidste år, og gennemtænke det hele en gang til, så vi kan tilbyde jer endnu mere end hvad vi gør i dag. Vi vil sammenholde alle de kompetencer vi hver især har, og ligeledes inddrage vores forhandleres fagområder, for at optimere information og rådgivning i den bedste pakke til vores kunder. Vi vil gøre det muligt for alle, der er ligeså nysgerrige som os, at opdage en verden af naturligt hestefoder i form af foredrag, clinics og erfaringsdeling.